Hvilken indbinding til hvilket trykprodukt? Sammenligning af indbindingstyper

Uden limning eller andre former for indbinding bliver en stak papir ikke til noget magasin, skriveblok, ikke til nogen bog eller noget tidsskrift. Vi præsenterer forskellige indbindingstyper – fra bloklimning til spiralbinding – og forklarer, hvordan du vælger den passende indbindingstype til dit trykprodukt.

En sammenligning: Indbindingstyper til trykprodukter

Først en bogbinderagtig efterbehandling gør løsblade og falsede ark til et brugsklart trykprodukt. Udvalget af forskellige indbindingstyper er stort, og ikke enhver indbinding er egnet til alle projekter. Produktionsudgifter, holdbarhed, sideomfang og den senere anvendelse af en tryksag er de hyppigste kvalitetskriterier ved valget af en indbinding. Så dine trykprodukter kan opfylde de individuelle krav, belyser vi i denne artikel de mest populære indbindingstyper og deres specifikke fordele og ulemper. Med disse oplysninger bliver du i stand til at finde den passende indbinding til dit næste projekt.

Indhold

• Klammerhæftning
• Limindbinding
• Falslimning
• Bloklimning
• Trådindbinding
• Spiralbinding
• Andre indbindingstyper
• Tip: Sådan vælger du den passende indbinding
• Tabel: Hvilken indbinding til hvilket produkt?

Klammerhæftningen

Klammerhæftningen er en ægte klassiker blandt indbindingstyperne. Den kendes også under betegnelserne ryghæftning med tråd, trådhæftning, ryghæftning og klammerindbinding. Denne bindingstype bruges særligt ofte ved følgende trykprodukter:

• tidsskrifter
• alle slags reklametryksager
• hæfter/magasiner
• kataloger

Ved ryghæftningen med tråd forbindes trykark, der er sat ind i hinanden, i rygfalsen med klammer af tråd i kun én arbejdsgang. Derved stødes tråden i de fleste tilfælde gennem ryggen på to steder og bøjes på den indvendige side. Efter indbindingen følger den sidste arbejdsgang: beskæringen på tre sider.

Billigt og hurtigt at producere – det er fordelene ved denne hæftning. Derudover er den kendetegnet ved en relativ lang holdbarhed, og ved, at den er meget nem at slå op. Påtrykte motiver kan ses langt ind i ryggen (midten af tryksagen i åbnet tilstand).

Siderne af klammerhæftede tryksager skal altid kunne deles med fire, dvs. at enkeltsider ikke er mulige. Den eneste undtagelse er ekstra sider, der kan klappes op, også kaldt indklapning, på omslagssiderne eller de indvendige sider.

Det maksimale sideantal er afhængigt af papirbasisvægten. Jo højere papirets basisvægt er, jo mindre er således det mulige antal sider. En sammenligning: I et hæfte er der hos os f.eks. plads til maks. 40 sider af 250 g/m² kunsttrykpapir, mens det ved 90 g/m² kunsttrykpapir kan være op til 128 sider.

Den tråd, der bruges til hæftningen med klammer, fås som regel med forskellige beklædninger og farver. En variation er øjeklammerhæftningen, som er forsynet med øjer, der er bøjet udad, hvilket muliggør en nem hæftning og arkivering uden huller.

Fordele og ulemper ved klammerhæftningen

Limindbindingen

Navnet af denne indbindingstype siger allerede det hele: Siderne af et trykprodukt limes sammen for at producere en holdbar tryksag. Limindbindingen er perfekt til:

• salgskataloger
• tidsskrifter og magasiner
• omfangsrige hæfter
• paperbacks
• reklamebrochurer

Ved limindbindingen lægges enkeltvis falsede ark sammen efter hinanden (de samles). Deraf opstår den indvendige del af din tryksag. Så limen kan trænge langt ind i papirfibrene, fræses ryggen, og det papirstøv, der opstår, fjernes. Først derefter kan limen påføres udvendigt på bogens ryg ved hjælp af tromler eller dyser. Efterfølgende presses omslaget på den endnu ikke tørrede lim. Derefter følger beskæringen på tre sider, og så er det limindbundne trykprodukt færdigt. Ved denne procedure anvendes der hotmelt og PUR-klæbemidler.

Hotmelt er den billige variant og begrænset holdbar. Derfor egner denne indbindingstype sig særligt til nemme produkter med en kort levetid.

Limindbindinger med PUR-klæbemidler koster mere, men er også mere holdbare – de er således perfekt egnet til tryksager af høj kvalitet med en lang levetid samt til store sideomfang.

 

Ved limindbindingen kræves der mindst en rygtykkelse på nogle millimeter. Derfor kan små sideomfang med lave papirbasisvægte som regel ikke udføres af tekniske årsager. Men i den indvendige del kan man også bearbejde enkelte ark og også forskellige papirtyper.

Fordele og ulemper ved limindbindingen

Falslimningen/klæbefalsen

Med den billige falslimning, også kaldt klæbefals, holdes enkle reklameprodukter sammen, som ikke skal holde i lang tid. Sideomfanget er begrænset, og et omslag kan ikke bearbejdes. Typiske falslimede produkter er:

• brochurer med små sideomfang
• reklameforsendelser
• mailings
• avisindstik

Ved denne indbindingstype bruges en lim, som påføres på de beregnede falslinjer. Arken bliver således først limet sammen og derefter falset og beskåret. Alt efter falstypen er 8-, 12- og 16-sidede trykprodukter mulige i arkoffset. Større omfang opnås i rulleoffset. Papirets basisvægt bør ligge mellem 80 og maks. 135 g/m². Ud over arkoffset anvendes denne indbindingsteknik også ved rulleoffset for at producere oplag fra ca. 50.000 stk. omkostningseffektivt og mest ved hjælp af inline-fremstilling (alle trin i fremstillingsprocessen foretages inden for den samme maskine).

Fordele og ulemper ved falslimningen

Bloklimningen

Bloklimningen er er nem og billig indbinding. Trykprodukter med en kort levetid, hvorfra du vil fjerne enkelte ark, holdes ofte sammen med en bloklimning. Denne indbindingstype er derfor meget anvendelig til følgende produkter:

• notes- og skriveblokke
• gennemslagspapir
• skriveunderlag, man kan skrive på
• uddannelsesdokumenter
• værdimærker, gavekort og billetter

Ved bloklimningen smøres der kun lim på ryggen. Før det beskæres de ark, der skal limes. Det er kun nødvendigt at samle enkeltsiderne, hvis motiverne inden for en blok er forskellige og trykkes i offsettryk. I digitaltryk er skiftende motiver mulige uden efterfølgende samling af de enkelte ark. Gråt pap til stabilisering og også et omslag kan limes på efter eget valg. Så enkeltsiderne kan afrives, bruges der kun lim med en lav klæbeevne.

Der kan anvendes forskellige papirtyper inden for en blok: Ubestrøgede papirtyper er meget velegnede. Høje basisvægte og for mange sider kan føre til, at limens klæbeevne formindskes: Arkene kan løsne sig fra blokken.

Fordelene og ulemperne ved bloklimningen

Trådindbindingen

Ved trådindbindingen forbindes trykarkene med tråde. Tryksager, der hæftes med tråde, holder meget længe, men de er komplicerede at producere, dyre og anvendes f.eks. til værker af høj kvalitet. Typiske produkter af denne bogbindingstype er bøger som f.eks.:

• billedbøger
• bibler
• kunstbøger
• skønlitteratur
• kataloger

Ved trådhæftningen falser vi først enkelte trykark. De samles efterfølgende og sys sammen. Heraf opstår bogblokken, som limes i ryggen og beskæres på tre sider. De syede og limede bogblokke kan nu hænges i diverse omslag. Trådhæftningen muliggør brugen af mange forskellige omslag (som f.eks. hardcover). Den fortsatte bearbejdning er således afhængig af omslagets type.

Hvis man godt kan lide farver, kan man frit vælge farven til kapitelbåndene og trådene fra et stort udvalg. Også udvalget af betræksstoffer, omslagsmaterialer og papirtyper til indholdet er meget stort. Ingen anden indbindingsmetode gør det mulige at bruge så mange forskellige materialer. Du behøver heller ikke begrænse indholdets omfang – over 1.000 sider kan forbindes stabilt og vedvarende.

 

Fordele og ulemper ved trådindbindingen

Spiralbindingen

Spiralbindingen kalder vi også for Wire-O-indbinding og metalringbinding. Ved denne indbindingsteknik trækkes en tråd gennem en hulrække, som før det er blevet stanset ind i blokken. Spiralbindingen kan bruges på mange forskellige måder til følgende produkter:

• kalendere
• koge- og nodebøger
• uddannelsesmanualer
• skriveblokke
• salgsdokumenter
• hæfter/magasiner

Til spiralbindingen stanses en hulrække ind i bogblokken og evt. omslaget. Derefter trækkes der en metalspiral gennem de cirkelrunde udstansninger. En omformning på trådenderne sørger for, at arkene ikke kan sno sig ud.

Ingen anden bogbindingsmetode gør det så nemt at slå produktet op. Siderne bliver liggende helt fladt og kan endda slås helt om. Maks. sideantallet er afhængigt af spiralernes diameter og af papirets basisvægt. Ved en stor spiraldiameter og en lav basisvægt er flere hundrede sider ikke noget problem. Inden for blokken kan der anvendes forskellige tryksubstrater og enkeltark. Spiralerne fås i forskellige farver og materialer. Når man slår produktet op, opstår der en forskydning: Motiver, der løber over ryggen, flugter ikke.

 

Fordele og ulemper ved spiralbindingen

Andre indbindingstyper

Handler det for dig om at holde sammen på en arksamling og evt. tilføje flere udskrifter? Så er ringbind med en metalskinne særlig velegnede. Ringbind er stabile, man kan bladre i de hæftede ark, og arksamlingen kan udvides uden problemer.

Mapper er en anden mulighed for at samle enkelte udskrifter. Dog handler det her ikke om en indbindingsteknik, fordi arkene ligger løst sammen. Mapper fås i forskellige udførelser, f.eks. med indsatte eller limede klapper, forskellige fyldehøjder, slidser til visitkort og holdere til kuglepenne. De bruges gerne til events, salgs- og uddannelsesdokumenter.

Tip: Sådan vælger du den passende indbinding

Ved valget af en indbinding, der passer til dit trykprodukt, skal du fokusere på følgende kriterier med de tilsvarende udprægninger:

• omkostninger
• holdbarhed
• sideomfang
• hvordan man kan slå produktet op
• kvalitet/æstetik

Andre og som regel mindre vigtige kriterier kan være:

• mulighed for at stable
• forskellige papirtyper
• mulighed for hæftning
• enkeltark kan rives af
• enkeltark kan bearbejdes

Ved valget af en egnet indbinding skal du således definere kravene til trykproduktet så præcist som muligt for at være i stand til at vælge mulige indbindingsteknikker.

Hvilken indbinding til hvilket produkt?

Som en lille hjælp finder du i den efterfølgende tabel en oversigt over de indbundne produkter fra Onlineprinters og de indbindingstyper, der står til rådighed.