Beskæring & sikkerhedsafstand

Beskæringen betegner den kant, der rager ud over tryksagens endelige format. Det udgør en sikkerhedszone og bliver fjernet af skæremaskinen efter tryk.

Det endelige format inkl. beskæring kaldes (hos os) dataformat.

 

Det er vigtigt at holde en ekstra sikkerhedsafstand til alle kanter på det endelige format, så der ikke bliver skåret i billeder, tekster og andre designelementer.

 

 

Korrekt oprettet trykfil:

Trykte visitkort – rent tilskåret og med optimal sikkerhedsafstand

Billede til venstre: Trykfil inklusive 2 mm beskæring og 4 mm sikkerhedsafstand

Billede til høre: Trykte visitkort – rent tilskåret og med optimal sikkerhedsafstand

 

Hvorfor er beskæringen nødvendig?

Ved tilskæringen til det endelige format kan der opstå afvigelser på op til en millimeter. For at trykproduktet alligevel kan tilskæres rent til det pågældende endelige format, skal der tilføjes et beskæringstillæg i trykfilen. Dette fungerer senere som spillerum for eventuelle skæredifferencer.

Trykfiler uden eller med en helt hvid beskæring kan få forstyrrende "blink" – rundt om det endelige format kan der ses hvide kanter. Det er også muligt, at en del af trykmotivet bliver skåret af.

Ud over beskæringen sørger sikkerhedsafstanden for, at der ikke kan skæres i tekster og designelementer.

Trykte visitkort med "blink" og afskårne designelementer

Billede til venstre: Trykfil med hvidt beskæringstillæg og utilstrækkelig sikkerhedsafstand

Billede til højre: Trykte visitkort med "blink" og afskårne designelementer

 

 

Hvad skal man derudover være opmærksom på ved oprettelse af beskæringen?

Opret en beskæring på omløbende 2 mm i dine trykfiler, medmindre andet er angivet.

Beskæringen må ikke bare være farveløs eller udfyldt med hvid farve. Træk baggrundsmotiver ud over kanten af det endelige format til kanten af dataformatet. I den forbindelse bør vigtigt billedindhold dog ikke rage ud over det endelige format, fordi der kan blive skåret i dette indhold.

Vi anbefaler at se bort fra designmæssige rammer ved udformningen.

Trykfilvisning: Baggrundsmotivet udfylder beskæringstillægget til kanten af dataformatet

Trykfilvisning: Baggrundsmotivet udfylder beskæringstillægget til kanten af dataformatet

 

Hvad skal man være opmærksom på ved oprettelse af sikkerhedsafstanden?

Vigtige grafik- og tekstinformationer bør placeres med en afstand på mindst 4 mm fra det endelige format, hvis ikke angivet anderledes.

Hvis man medregner beskæringen, bør disse elementer således have en afstand på mindst 6 mm fra kanten af trykfildokumentet.

Trykfilvisning: Tekster og grafiske elementer er placeret med tilstrækkelig sikkerhedsafstand til kanten af det endelige format

Trykfilvisning: Tekster og grafiske elementer er placeret med tilstrækkelig sikkerhedsafstand til kanten af det endelige format

 

 

Må min trykfil indeholde markeringer og hjælpelinjer?

Til designet af dit trykprodukt kan du i layoutprogrammet anvende mærker og hjælpelinjer. 

Undlad at inkludere skære-, fals- eller pasmærker, når du eksporterer den endelige trykfil. Vi placerer automatisk din trykfil centreret på trykarket. Det er ikke nødvendigt med mærker eller farvekontrolstriber.

Vores FAQ-emner


Til FAQ-oversigtssiden
Venligst log ind
Glemt adgangskode
Opret ny kundekonto
Indtast din e-mailadresse
Indtast din adgangskode
Ny hos ONLINEPRINTERS? Registrer dig nu
Kontroller venligst din e-mailadresse
Efter bekræftelse vil vi sende dig en URL, som er gyldig i 1 time samt yderligere instruktioner til at nulstille din adgangskode.
Indtast din e-mailadresse
Indtast din adgangskode
Gentag din adgangskode
Vi anvender de data, som du oplyser til os til oprettelsen af en kundekonto samt til at udføre din bestilling. Hvis du har købt et produkt, kan vi efterfølgende sende dig anbefalinger til lignende produkter via e-mail. Send os en kort besked eller vælg Annuller i e-mailen, hvis du ikke vil modtage disse anbefalinger. Yderligere informationer finder du under Databeskyttelse.
Har du allerede en kundekonto? Log ind